I denne artikel kan du læse om, hvad en anbefaling er, hvad de kan indeholde og hvordan du selv laver en anbefaling af din underviser.
Hvad er en anbefaling?
En anbefaling er en udtalelse fra dig som elev, som har til formål at beskrive din oplevelse med din underviser. Anbefalinger kan både være korte og lange og kan komme ind på underviserens tilgang, niveauet af undervisningen og de resultater, du har opnået.
Desuden kan anbefalinger også beskrive mere specifikke eksempler på, hvordan underviseren har hjulpet dig med at forbedre dine færdigheder, overvinde udfordringer eller opnå bestemte mål.
Hvordan laver jeg en anbefaling?
Vi har gjort det nemt for dig at lave en anbefaling af din underviser.
Du skal bare følge trinnene herunder:
Gå til menuen "Oversigt"
Rul ned til punktet "Dine undervisere"
Tryk "Skriv en anmeldelse"
Vælg antal stjerner du vil give
Skriv om din oplevelse med underviseren
Tryk "Send anmeldelse"
Hvis du ikke har lavet en anmeldelse allerede, sender vi automatisk en mail med en notifikation herom. I mailen trykker du blot "Skriv anmeldelse" og så kommer du direkte ind i skrivefeltet til din anmeldelse.
Lige så snart du har sendt anmeldelsen, dukker den op på underviserens offentlige profil, og din underviser får en mail med en notifikation om anbefalingen.
Bemærk: For at lave en anbefaling af en underviser, skal du have haft minimum en lektion. Du kan kun lave en anbefaling pr. underviser.
Hvorfor lave en anmeldelse?
Personlige anmeldelser betyder meget for vores undervisere og er med til at give elever som dig selv et indblik i, hvad de kan forvente af undervisningen. Det kan være det, der får andre elever til også at kontakte lige netop din underviser.
Hvad skal der stå i en anmeldelse?
Det er helt op til dig! Nogle eksempler kunne for eksempel være underviserens evne til at lære fra sig, hvordan dit forløb har været, hvordan jeres niveauer passede sammen og lignende.
Hvordan vises en anmeldelse?
Når du laver en anmeldelse, dukker den op på din undervisers offentlige profil nede under profilteksten. Vi offentliggør kun dit fornavn, initialer i efternavn(e), datoen for hvornår anbefalingen er skrevet, antal stjerner og den tekst, du har skrevet.
Kan jeg redigere i en anmeldelse?
Du kan ikke selv redigere eller ændre i en anmeldelse. Hvis der skal ændres i den, f.eks. grundet stavefejl e.l., skal du kontakte vores support.
Kan jeg lave en anonym anmeldelse?
Nej, af hensyn til transparens tillader vi ikke fuldt anonymiserede anmeldelser.
