Hvad er transporttillæg?
Transporttillæg er et beløb pr. lektion, som eleven betaler oven i lektionsprisen, når du kommer hjem til dem. Det dækker din tid på transport og udgifter som brændstof eller billetter til bus og tog.
Eleven betaler transporttillægget ved at købe transportklip. Ét transportklip dækker transporten til én lektion.
Hvor meget skal jeg tage i transporttillæg?
Du bestemmer selv beløbet, fra 0 kr. til 500 kr. pr. lektion. Tag udgangspunkt i:
Hvor lang tid du bruger på transport frem og tilbage
Hvad transporten koster dig, fx brændstof, parkering eller billetter
Sådan sætter du transporttillæg og afstand
Gå til Indstillinger.
Vælg Undervisningssteder i menuen til venstre.
Slå Ved elev til.
Tryk Redigér ud for Ved elev.
Vælg din maksimale afstand i fugleflugt under Afstand (fra 1 til 50 km).
Vælg dit standardtillæg pr. lektion under Kørsel.
Tryk Gem.
Dit transporttillæg gælder nu automatisk for alle lektioner, du opretter hjemme hos eleven.
Kan jeg sætte et andet transporttillæg for en bestemt elev?
Ja. Bruger du mere eller mindre tid på transport for en elev, kan du angive et personligt transporttillæg:
Gå til Mine Elever.
Find eleven på listen.
Tryk på de tre prikker til højre og vælg Vis elev.
Tryk på Vælg transporttillæg.
Har du allerede sat en bestemt pris for eleven, skal du trykke Redigér.
Sæt den pris, du ønsker skal gælde for denne elev.
Tryk Gem.
Du kan også justere transporttillægget for den enkelte lektion, når du opretter den.
Hvad får jeg udbetalt af transporttillægget?
Under Ved elev kan du se, hvordan beløbet fordeles. Et eksempel med et transporttillæg på 200 kr.:
| Beløb |
Kørsel | 200,00 kr. |
Elever på 30 år og derover betaler inkl. moms | 250,00 kr. |
Overføres til feriekonto | 22,23 kr. |
Til udbetaling (før SKAT) | 177,77 kr. |
Momsen ændrer ikke på, hvad du får udbetalt. Den lægges kun oven i prisen for elever på 30 år og derover.
Hvad sker der, hvis eleven ikke har betalt transporttillæg?
En lektion hjemme hos eleven er først bekræftet, når transporttillægget er betalt. Har eleven ikke betalt senest 24 timer før lektionen, aflyses den automatisk.
Fortæl derfor dine elever, at de skal købe transportklip, og hvad det koster. Du kan henvise dem til vores elevartikel om transporttillæg.
Hvordan tager jeg transporttillæg i et fast forløb?
Læg transporten ind i prisen, når du opretter forløbet. Der er ikke et separat transporttillæg på faste forløb, fordi prisen på et fast forløb dækker alt.
Hvordan tager jeg transporttillæg i en prøvelektion?
Læg transporten ind i prisen, når du opretter prøvelektionen. Der er ikke et separat transporttillæg på prøvelektioner, fordi prisen dækker alt.
Skal min elev betale for transport to gange, hvis jeg booker to lektioner i streg?
Ikke nødvendigvis. Hvis du underviser to lektioner i streg hos en elev, f.eks. et søskendepar eller hvis en elev gerne vil bruge to klip, kan du vælge kun at tilføje transporttillæg til den ene lektion, når du opretter dem.
Må eleven betale transport direkte til mig?
Nej. Al betaling for transport skal gå gennem Musikundervisning.dk, ligesom betaling for lektionerne.

