Spring videre til hovedindholdet

Sådan fungerer tank-op-aftaler

Læs hvordan du opretter, redigerer og afmelder en tank-op-aftale

Opdateret for over 2 måneder siden

Hvad er en tank-op-aftale?

Når du køber et klippekort på Musikundervisning.dk, bliver det som udgangspunkt tilmeldt en tank-op-aftale. Det betyder, at dit klippekort automatisk bliver fyldt op igen, så snart du har afholdt den sidste lektion – med samme betalingsaftale som før.

På den måde undgår du at løbe tør for klip og risikere, at dit undervisningsforløb bliver afbrudt.

Hvor mange klip tankes op ad gangen?

Der tankes lige så mange klip som ved dit første køb:

  • Har du et 5-lektioners klippekort, tankes der 5 klip ad gangen.

  • Har du et 20-lektioners klippekort, tankes der 20 klip ad gangen.

Følger min ratebetaling med, når der tankes op?

Ja, det gør den. Har du f.eks. en tank-op-aftale på et 20-lektioners klippekort, som du tidligere har betalt i 3 rater, vil betalingen for den næste optankning også blive opkrævet i 3 rater.

Vi sender dig en e-mail før dit klippekort tankes op

Vi sørger altid for at give besked i god tid inden vi tanker et klippekort op.

  • Hvis du er tilmeldt en tank-op-aftale, sender vi en mail til den mailadresse, som du har angivet.

  • Har du brug du at ændre din mailadresse kan du gøre det via dine kontoindstillinger.

Er jeg tilmeldt en tank-op-aftale?

Du kan tjekke det på din elevkonto:

  1. Gå til "Overblik" eller "Betalingsoplysninger"

  2. Scroll ned til sektionen "Tank-op-aftaler"

Hvis dit klippekort er tilmeldt en automatisk tank-op-aftale, vil det stå her.

OBS: Hvis der ikke står noget under denne menu, er dit klippekort ikke tilmeldt en tank-op-aftale.

Kan eksisterende klippekort tilmeldes en tank-op-aftale?

Du kan kun tilmelde dit klippekort en tank-op-aftale når du køber det.

Hvis du har afmeldt aftalen, er det desværre ikke muligt at tilmelde det samme klippekort igen.

Hvordan ændrer jeg min aftale?

Du kan nemt ændre antallet af klip i din tank-op-aftale, hvis du gerne vil have mulighed for at booke lektioner endnu længere ud i fremtiden med 20 klip, eller hvis du for en periode har brug for at skrue ned for antallet af klip.
Gå til “Overblik” eller “Betalingsoplysninger”, find boksen “Oversigt over dine klippekort”, og tryk “Rediger”.

Her kan du:

  • ændre antallet af klip pr. optankning

  • tilpasse aftalen midlertidigt

  • eller helt standse din tank-op-aftale

Mit klippekort er tanket op, men jeg har fået en betalingspåmindelse

Hvis din underviser opretter en lektion i kalenderen inden dit klippekort når at blive tanket op automatisk, vil du modtage en betalingspåmindelse på mail.
Det betyder blot, at du skal bekræfte, at lektionen må trækkes fra dit klippekort.

Sådan gør du:

  1. Log ind på din profil og gå til fanen “Overblik”

  2. Vælg den lektion, du vil bekræfte

  3. Når du har bekræftet, trækkes der automatisk et klip fra klippekortet

Fremover vil lektioner, som din underviser booker, automatisk blive trukket fra klippekortet – så længe der er ledige klip.

Mit klippekort er blevet tanket op, men jeg har fortrudt

Hvis du fortryder den automatiske optankning af dit klippekort, gælder de normale regler for refusion.

Besvarede dette dit spørgsmål?