Faste Forløb, Hold eller Klippekort?
Det afgørende er, om én person betaler for alle eleverne, eller om eleverne betaler hver for sig.
Faste Forløb: Brug denne løsning, når én elevkonto skal betale for den fælles undervisning. Det er den anbefalede løsning for søskende, hvor en forælder betaler.
Hold: Brug denne løsning, når hver elev skal betale for sig selv. Alle deltagere skal have hver deres elevkonto. Det er den anbefalede løsning for f.eks. venner, der betaler hver for sig.
Klippekort: Egner sig som udgangspunkt ikke til undervisning med flere elever. Kan fungere ved at trække flere klip pr. lektion, men løsningen er rigid og uegnet til formålet.
Hvordan arrangerer jeg fælles undervisning for søskende?
Brug et Fast Forløb, når en forælder betaler for søskendenes fælles undervisning fra én konto. Børnene behøver ikke hver deres elevkonto.
Benyt vores underviserguide til faste forløb for at læse mere om hvad du skal bruge, for at oprette et forløb.
Hvordan arrangerer jeg fælles undervisning for venner eller andre grupper?
Brug Hold, når deltagerne skal betale hver for sig.
Hver elev skal have sin egen elevkonto og betale for sin egen plads på holdet. Det gør Hold relevant for venner og andre grupper med separate betalere.
Hvis én person i stedet skal betale for hele gruppens fælles undervisning fra én konto, skal du bruge et Fast Forløb.
Hvordan fastsætter jeg prisen for flere elever?
Ved et Fast Forløb fastsætter du prisen pr. fælles lektion. Gør det tydeligt, at prisen dækker alle de elever, der indgår i aftalen.
Ved Hold fastsætter du prisen for den enkelte deltagers plads. Hver deltager betaler fra sin egen konto.
Tag højde for antallet af elever, lektionslængden og din forberedelse, når du fastsætter prisen.
Er der automatisk søskenderabat?
Nej. Der er ikke en automatisk søskenderabat. Med et Fast Forløb aftaler du selv prisen for søskendenes fælles undervisning og har mulighed for at sætte den op eller ned alt efter antallet af deltagere osv.
Kan én forælder betale for to pladser på et hold fra samme konto?
Nej. På et hold skal hver deltager have sin egen elevkonto.
Brug et Fast Forløb, hvis en forælder skal betale for flere børns fælles undervisning fra én konto.
Kan betalingen for et Fast Forløb deles mellem flere elevkonti?
Nej. Et Fast Forløb kan kun betales fra den elevkonto, som forløbet er sendt til.
Brug Hold, hvis eleverne skal betale hver for sig fra separate konti.
