Spring videre til hovedindholdet

Hvad koster det at få privat undervisning i musik?

Priserne på Musikundervisning.dk varierer fra underviser til underviser. I denne artikel forklarer vi, hvad der påvirker prisen, hvordan du finder en undervisers priser, og hvordan du får mest ud af dit budget.

Hos Musikundervisning.dk ligger priserne typisk fra 225,00 kr. for en lektion på 30 minutter. Nogle koster lidt mindre, nogle koster lidt mere. På undervisernes profiler oplyses en "fra-pris" som opnås ved at købe et klippekort med 40 lektioner. Enkelte lektioner og mindre klippekort koster mere pr. lektion.

Det er også muligt for underviseren at lave et skræddersyet undervisningsforløb til dig.

Sådan finder du en undervisers priser

For at se en undervisers priser, skal du:

På mobil

  • Gå til underviserens profil

  • Klik på prisen nederst på skærmen

På computer

  • Gå til underviserens profil

  • Scroll ned til punktet "Klippekort"

  • Tryk på "Se priser"

Hvad påvirker prisen?

Underviserne sætter selv deres priser. Faktorer der typisk spiller ind:

  • Hvor mange års erfaring de har

  • Hvor mange års uddannelse de har

  • Udgifter til undervisningslokaler

  • Om undervisningsmateriale er inkluderet i prisen

  • Forberedelsestid*

  • Etc.

*Ofte bruger underviserne lige så meget tid på forberedelse, at finde relevant undervisningsmateriale og løbende kontakt med dig, som de bruger på at afholde selve lektionerne.

Sådan får du mest for pengene

Køb et større klippekort. Jo flere lektioner du køber ad gangen, desto lavere bliver prisen pr. lektion. Klippekort er gyldige i 12-18 måneder, og ubrugte klip kan forlænges eller refunderes. Læs mere i vores guide til klippekort.

Tænk langsigtet, når du vælger. Vi anbefaler at du tænker din undervisning som et længere forløb med nogle langsigtede mål i stedet for en række enkeltstående køb af lektioner. Tænk over hvad du gerne vil opnå med din undervisning og tal med underviseren om hvordan dette bedst opnås og hvor lang tid det vil tage.

Del betalingen op i rater - Når du køber et klippekort med 10 eller flere lektioner, kan du dele betalingen op i rater.

Husk også at ens musikalske udvikling bevæger sig i bølger og du vil opleve at i nogle perioder udvikler du dig hurtigere end andre. Det er helt naturligt. Din underviser kan hjælpe dig godt igennem både de perioder hvor du lærer med lynets hast, og dem hvor det føles som om det står lidt stille.

Prisforskel på det private og det offentlige

Prisen på privatundervisning er typisk lidt højere end dem man finder i offentlige tilbud såsom den kommunale musikskole eller på et aftenskolehold. Det skyldes at de offentlige undervisningstilbud modtager støtte fra kommunerne og staten. Det gør vi ikke på Musikundervisning.dk. Vi er 100% selvfinansierede.

I det private vil du i højere grad kunne få medbestemmelse på sammensætningen af dit undervisningsforløb og du vælger helt selv din underviser.

I det private er der som regel heller ikke lange ventelister, og du vil typisk kunne omme i gang med det samme.

Mange af underviserne på Musikundervisning.dk er musikere, som også selv (stadig) er udøvende, og som udover at bidrage med stærk musikfaglig viden, også kan supplere med viden om branchen, dét at stå på en scene, være på turné og meget mere.

Besvarede dette dit spørgsmål?