Spring videre til hovedindholdet

Lav en anmeldelse af din underviser

En anmeldelse er din personlige vurdering af din underviser. Læs hvordan du skriver en anmeldelse, hvad den bør indeholde, og hvordan den vises på underviserens profil.

Hvad er en anmeldelse?

En anmeldelse er en udtalelse fra dig som elev, som har til formål at beskrive din oplevelse med din underviser. Anmeldelser kan både være korte og lange og kan komme ind på underviserens tilgang, niveauet af undervisningen og de resultater, du har opnået.

Hvorfor skrive en anmeldelse?

Din anmeldelse giver andre elever et ærligt indblik i, hvad de kan forvente af underviseren. For underviseren er den et synligt bevis på deres arbejde, og det kan være afgørende for, om nye elever vælger at tage kontakt.

Sådan skriver du en anmeldelse

  1. Gå til menuen "Oversigt"

  2. Rul ned til punktet "Dine undervisere"

  3. Tryk "Skriv en anmeldelse"

  4. Vælg antal stjerner du vil give

  5. Skriv om din oplevelse med underviseren

  6. Tryk "Send anmeldelse"

Du kan også gøre det via mail: Vi sender automatisk en notifikation, hvis du ikke har skrevet en anmeldelse endnu. Tryk Skriv anmeldelse i mailen, så kommer du direkte til skrivefeltet.

Så snart du har sendt anmeldelsen, dukker den op på underviserens offentlige profil, og din underviser får en mail med en notifikation om anmeldelsen.

Bemærk:

  • Du skal have haft mindst én lektion med underviseren for at kunne skrive en anmeldelse.

  • Du kan kun skrive én anmeldelse pr. underviser.

Hvad bør en anmeldelse indeholde?

Skriv om det, der har gjort størst indtryk på dig. Det kan fx være:

  • Underviserens evne til at lære fra sig

  • Hvordan undervisningen matchede dit niveau

  • Konkrete fremskridt du har opnået

  • Underviserens tilgang og stemning i undervisningen

Jo mere konkret du er, jo mere nyttigt er det for andre elever.

Hvordan vises en anmeldelse?

Når du laver en anmeldelse, dukker den op på din undervisers offentlige profil nede under profilteksten. Vi offentliggør kun dit fornavn, initialer i efternavn(e), datoen for hvornår anmeldelsen er skrevet, antal stjerner og den tekst, du har skrevet.

Kan jeg redigere i en anmeldelse?

Du kan ikke selv redigere eller ændre i en anmeldelse. Hvis der skal ændres i den, f.eks. grundet stavefejl e.l., skal du kontakte vores support.

Kan jeg lave en anonym anmeldelse?

Nej. Vi viser altid dit fornavn og initialer for at sikre transparens og troværdighed i anmeldelserne.

Besvarede dette dit spørgsmål?