Hvad er en værdikode?
En værdikode er en unik kombination af tal og bogstaver, som du kan modtage via et gavekort eller en kampagnemail. Den har en fast værdi, som automatisk fratrækkes, når du anvender den ved et køb.
Hvordan bruger jeg min værdikode?
Når du skal bruge en værdikode, er det vigtigt, at du indtaster den under dit køb. Læs guiden her og se evt. billedet nedenunder.
Vælg det produkt, du gerne vil købe
F.eks. klippekort eller fast forløb
Åbn feltet Rabatkode/værdikode
Når du har valgt dit betalingsmiddel (Betalingskort/Mobilepay) skal du klikke på den lille pil lige nedenunder
Indtast din værdikode
Vær OBS. på store og små bogstaver
Se rabatten med det samme
Når koden er indtastet, trækkes værdien med det samme fra det totale beløb.
Gå til betaling
Klik på knappen "Gå til betaling" og betal det resterende beløb.
Når du har betalt for undervisningen, modtager du en kvittering hvor det også vil fremgå, at der er blevet brugt en værdikode.
Værdikoder og automatisk optankning
Det er desværre ikke muligt at bruge en værdikode på en aktiv tank-op-aftale. Hvis du vil bruge en værdikode, skal du først annullere din nuværende tank-op-aftale og derefter foretage et nyt køb, hvor du indtaster værdikoden som beskrevet tidligere.
Hvad hvis min værdikode er større end mit køb?
Hvis din værdikode har en højere værdi end dit køb, mister du ikke det overskydende beløb. Du får automatisk en ny værdikode med restbeløbet sendt til din mail.
Eksempel:
Du køber en lektion til en værdi af 300kr
Du bruger en værdikode til en værdi af 500kr
Du modtager automatisk en email med en ny værdikode til en værdi af 200kr
Hvor længe er min værdikode gyldig?
Gyldigheden afhænger af den enkelte værdikode.
Gavekort: 3 år fra købsdatoen
Kampagnekoder: vil fremgå af kampagnen
Andre værdikoder: Som udgangspunkt 3 år fra udstedelsesdatoen.
Kendte problemer
Vi er opmærksomme på et problem, hvor en værdikode registreres som brugt, selvom købet ikke er gennemført. Det er derfor vigtigt først at indtaste din værdikode, når du har besluttet dig for hvilket produkt du vil købe.
Hvis du er kommet til at indtaste en værdikode uden at gennemføre dit køb, så kontakt os, så vi kan hjælpe dig videre.